Slut med faste renter i Fionia Bank
Fionia Bank med base på Fyn afskaffer faste priser på forskellige typer lån.
Fremover bliver privatkunder behandlet som erhvervskunder. Det indebærer, at begrebet faste renter forsvinder, og i stedet skal alle kunder individuelt forhandle om renter og gebyrer.
Med den nye strategi vil Fionia Bank droppe praksis med at sælge enkeltprodukter og i stedet foretage en helhedsvurdering af kundernes behov.
Forbrugerrådet vender sig mod det nye tiltag. De ønsker sammenlignelige priser i landets banker, så kunderne ikke blindt skal forhandle om prisen.