Med mobilbankernes succes varsler landets pengeinstitutter et angreb på butikkernes og finansieringsselskabernes dyre “her og nu lån”, som blandt andet kendes under navne som strakslån-, smslån, kviklån og hurtiglån. – Nu har vi et redskab, hvor folk kan få mulighed for at låne penge her og nu, siger Peter Schleidt, it-direktør i Danske Bank.

Allerede i 2007 tilbød Danske Bank SMS lån og Internetlån til deres svenske kunder og nu kommer muligheden altså også snart i DK.

På overarbejde for gældsaftale

Der skulle kun gå en time af lørdagens krisemøde om det amerikanske gældsloft, før kongreslederne havde aftalt med præsident Barack Obama, at deres betro- ede medarbejdere skal arbejde igennem hele weekenden for at prøve at nå frem til en aftale. Republikanerne har en mistanke om, at præsident Obama insisterer på at hæve gældsloftet på 14.3000 milliarder dollar inden 2. august og undgå en statsbankerot indtil 2013 for egen vindings skyld. Obama har insisteret på, at skatteforhøjelser for landets rigeste skal være en del af aftalen. Et krav, som Republikanerne ikke vil acceptere.

En tilsvaredne undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at især unge under 30 år har problemer med at betale regninger og optager forbrugslån for at kunne betale regninger og rykkere, skriver panelet, som er nedsat af Økonomiministeriet og omfatter medlemmer fra både blandt andet banker, realkreditinstitutter, Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet.

Overforbrug fører til forbrugslån

Hver anden mellem 18 og 25 år har optaget et forbrugslån, og i gruppen skylder hver person i gennemsnit 58.000 kroner væk på forbrugslån, som de har oprettet inden for de seneste to år. Hver fjerde person i aldersgruppen betegnes som finansielt svag. En betegnelse som dækker over personer, der ofte køber på kredit og optager flere forbrugslån.

80 procent bruger flere penge end de har og 42 procent køber ofte på kredit. Og så låner de unge til dyrere renter, end nødvendigt. – Det er vigtigt, at fokusere på, at danskerne -særligt de unge – ikke kommer til at gældsætte sig over evne, men det er også at forsøge at få folk som har stiftet forbrugslån til at få et bedre overblik over deres privatøkonomi, siger økonomi og erhvervsminister, Brian Mikkelsen.

Selv om det ser sløjest ud for de unges økonomi, så indeholder Penge og Pensionspanelets rapport tiltag over for flere grupper med gæld.

De konservatives politiske ordfører, Carina Christensen, kalder forslaget ren Sovjet-tankegang og betonsocialisme.

Boligejerne har til fælles, at de har sat fradraget på deres flekslån mindst 30.000 kr. for højt, skriver Politiken. Det samlede skattesmæk for flekslånerne bliver derfor på svimlende 770 mio. kr. eller 16.700 kr. i snit, hvis ikke de retter i deres forskudsopgørelser. – Selv om vi flere gange i medierne har opfordret borgerne til at rette i deres forskudsopgørelser, er der fortsat mange, som ikke har styr på det, siger vicedirektør Richard Hanlov fra SKAT.

Det er første gang siden maj 2009, at renten i euroland nu bliver på over én procent. Og rentestigningen var ventet blandt økonomer og kommer derfor ikke som nogen overraskelse.

Seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank regner med, at ECB vil hæve renten med i alt 0,75 procentpoint over det kommende år.

Ingen grund til panik

Der er ingen grund til panik, selv om både Den Europæiske Centralbank (ECB) og senere Nationalbanken torsdag satte renten op med 0,25 procentpoint, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea.

En rentestigning fra 1,5 procent til 2,75 procent vil betyde, at ydelsen efter skat per lånte million vil stige med 288 kroner om måneden for et lån med afdrag og 693 kroner for et afdragsfrit lån. – Det vil kunne mærkes på husholdningsbudgetterne til næste år, men det er værd at betone, at rentestigningerne kommer i en periode, hvor det går bedre med den økonomiske udvikling.

Hvis pengene ikke er der, låner man dem via dyre forbrugslån, siger Alexander Wulff. Sammen med sine medstuderende Peter Hertz og Mads Løntoft har han udgivet bogen: “Boost din økonomi”, der henvender sig til andre unge.

Mange boligejere har ikke ændret deres rentefradrag, selvom renten på deres rentetilpasningslån styrtdykkede til under to procent ved indgangen til 2010. Det giver boligejere en samlet skatteregning på over tre milliarder kroner. For de der har glemt at ændre skatten, der vil et realkreditlån på to millioner kroner give et skattesmæk på omkring 30.000 kroner.

Det kan ske ved at genindføre princippet om, at ejendomsværdiskatten skal følge udviklingen i boligpriserne, og ved en gradvis og lempelig udfasning af adgangen til nye afdragsfrie lån, lyder det fra Nils Bernstein.

DF med på ideen om afskaffelse af afdragsfrie lån

Dansk Folkeparti reagerer nu på opfordringen fra nationalbankdirektør Nils Bernstein om at se på de afdragsfrie lån igen. – Jeg synes, det er rigtigt af nationalbankdirektøren at hejse et flag her, siger partiets gruppeformand på Christiansborg, Kristian Thulesen Dahl.

Han er bekymret over, at mange boligejere bruger afdragsfriheden allerede fra starten og derfor sidder stramt. – Derfor kunne man lave et krav om, at man skal betale afdrag på de her lån, for eksempel de første to år, siger DF- gruppeformanden til DR Nyheder. Både S, V og K har afvist ændringer.

Hvis ikke du næste år vil tilhøre den gruppe der skal betale restskat er det vigtigt at du allerede nu går din forskudsopgørelse for 2011 igennem.

- Renten var meget lav, da flexlånet senest blev rentejusteret her i december. Den var lavere end året før, så de oplysninger Skat har, vil typisk give et højere rentefradrag end
der reelt er, og derfor ligger stort set alle med et flexlån til at få en restskat, hvis ikke de justerer forskudsopgørelsen, siger Jesper Kofoed.