Det siger forbrugerøkonom og folketingsmedlem for S Mette Reissmann efter det er kommet frem, at de unges studiegæld er fordoblet på bare fire år. – De unge er vokset op med playstation og fladskærm på værelset og med minimum 14 dages charterferie om året. Så snart de har mulighed for at optage lån, så gør de det, siger hun.

På overarbejde for gældsaftale

Der skulle kun gå en time af lørdagens krisemøde om det amerikanske gældsloft, før kongreslederne havde aftalt med præsident Barack Obama, at deres betro- ede medarbejdere skal arbejde igennem hele weekenden for at prøve at nå frem til en aftale. Republikanerne har en mistanke om, at præsident Obama insisterer på at hæve gældsloftet på 14.3000 milliarder dollar inden 2. august og undgå en statsbankerot indtil 2013 for egen vindings skyld. Obama har insisteret på, at skatteforhøjelser for landets rigeste skal være en del af aftalen. Et krav, som Republikanerne ikke vil acceptere.

Tal fra Danmarks Statistik viser at de samlede forbrugerpriser i maj steg med hele 3,1 procent i forhold til maj sidste år. Lønningerne i samme periode er i gennemsnit kun steget med to procent.

Prisstigningerne svarer ifølge Danske Bank til en ekstraudgift på omkring 15.000 kroner årligt for en gennemsnitlig børnefamilie.

Håndværksrådet skønner, at planen vil skabe 3.000 flere job.

Jobmarked i baglås

Boligjob-ordningen er hårdt tiltrængt, idet en undersøgelse tyder på et fortsat iltfattigt arbejdsmarked, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Undersøgelsen, som Arbejdsmarkeds- styrelsen har lavet sammen med Rambøll Management omfatter 14.060 virksomheder og dækker dermed næsten halvdelen af landets samlede beskæftigelse.

Undersøgelsens primære fokus er på, hvor nemt det er for virksomhederne at få de folk, de skal bruge. I 2007 meldte virksomhederne, at de forgæves havde forsøgt at rekruttere 58.000 ansatte. Dette tal er siden styrtdykket, så der nu kun er 6.000 ubesatte job.

Hovedparten af de mange arbejdspladser skal bruges til at kunne gennemføre produktionen af de elementer, som skal benyttes til at lave de fem tunnelrør.

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale forventer i deres regnestykke, at 25 procent af efterlønsindbetalerne vil tage imod et tilbud om at få pengene ud skattefrit. Men en meningsmåling fra Rambøll/Analyse Danmark lavet for avisen viser, at godt 100.000 flere er parat til at tage pengene.

Det viser en undersøgelse, som TV Syd har foretaget. Beløbet svarer nogenlunde til det, som det koster at ansætte 228 social- og sundhedsassistenter. Topscorerne er Hedensted og Kolding kommune. Begge kommuner har siden nytår inddraget sociale ydelser for 2,7 mio. kr. Nummer tre på listen er Vejle – her er beløbet 2,3 mio. kr. Nummer fire er Haderslev med 2,2 mio. kr.

Har man indbetalt til efterlønsordningen siden 1999 i 11,5 år, får man 60.514 kroner. For fem års indbetaling er beløbet 26.810 kroner. Privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank vurderer, at det er et godt tilbud, forstået på den måde, at den gang man indbetalte pengene til efterlønnen, kunne man trække dem fra i skat.

Det siger Hans Henrik Dalsgaard, der er chefkonsulent ved Djurslands Landboforening. – Jeg vil tro, at en lille håndfuld landmænd her på Djursland ikke kan få det til at hænge sammen. LMO rådgiver landmænd i hele Midt- og Østjylland. Her kan man også mærke, at bankerne har skærpet kursen overfor landmændene.

Over de seneste 12 måneder har antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner været svagt faldende.