Dankortet får måske brug for påskeferie eller mindst et par fridage efter onsdag op til påskeferien. Ifølge Danske Erhverv bliver det lille kort nemlig brugt ekstra mange gange onsdag inden påske.
Sidste år var der 3,8 millioner transaktioner på dagen, men i år ventes kortet at blive brugt mere end fire millioner gange. Danskerne bruger blandt andet dankortet til god mad, vurderer Claus Bøgelund Nielsen, underdirektør i De Samvirkende Købmænd. Dankortet bliver kun brugt mere i de sidste dage inden jul.